Gin & Tonic har igennem de sidste par år haft sin helt egen dag i Danmark. I år falder den palmesøndag, hvor vi kan fejre den skønne drink, når påskeferien lokker.
Gin er en international spiritus, der siden sin oprindelse har spredt sig gennem Europa og ud i verden. Det ses blandet andet i navnet, som er fransk-klingende. Gin er lavet på enebær og navnet er en sammentrækning af det franske for enebær, genièvre. Dertil stammer gin helt oprindeligt fra Holland – dog i en helt anden version end som den rene spiritus, vi kender i dag. Den hollandske gin blev kaldt Genever og blev solgt på datidens apoteker som et godt og billigt middel mod forskellige plager. Det siges også, at hollandske soldater drak Genever, inden de skulle i kamp, for at tage toppen af nerverne. Som klassisk drink kom Gin & Tonic til verden ved et tilfælde. Det skete i Indien tilbage i 1800-tallet, hvor soldater i det britisk-ostindiske kompagni dagligt drak kinin-baseret tonic for at forebygge malaria. Det siges dog at den bitre smag fik soldaterne til at blande den med gin, for at give den en bedre smag. Dermed blev Gin & Tonic skabt.
Gin går agurk
En af de gin der er kommet på folks læber de sidste par år, er den engelske gin Hendrick’s. Den foretrukne garniture til en Hendrick’s gin & Tonic er agurk og et noget uortodoks forsøg ginproducenten har gennemført afslører agurkers kærlighed til rock og afsky for jazz. I eksperimentet udviste de grønne frugter karaktertræk, der normalt er forbundet med følende væsener. De havde unægtelige og imponerende evner til at reagere på eksterne stimuli og vokse sig større og saftigere som følge af utraditionelle og omsorgsfulde metoder. Det antyder, at agurker er fuldstændig klar over deres omgivelser.
Planter med forkærlighed for rockmusik
Mens forsøgsagurkerne voksede fra kimplanter til majestætiske slyngplanter blev de opdelt i grupper, der blev udsat enten for klassisk musik, jazz, rock eller øredøvende stilhed. Det viste sig derefter, at de agurker, der lyttede til rock, producerede målbart større frugter med bedre smag og en cylindrisk form uden krumninger og med en glat, mørkegrøn skræl. I skarp kontrast hertil viste jazz-planterne foragt for deres musik ved at producere misdannede frugter med kurvede og spidse kanter. Planterne, der lyttede til toner af Beethoven og Bach, viste en kærlighed herfor og fik en sund og skinnende skræl.
Musik fremmer udnyttelsen af lys
– Vi vidste allerede, at planter sanser og reagerer på akustisk energi som fx lydbølger. De opfanges gennem plantehårene på deres frugter og blade, men vi forventede ikke, at de ville vise en så klar musiksmag. Opbygningen af deres fysisk masse var højest i behandlingen med rockmusik. Det sås ved at planterne voksede sig større, fordi de blev i stand til at udnytte mere lys og fotosyntese. Den ekstra vækst, som måske blev udløst af hormoner, gav en bugnende høst af større og saftigere frugter. De misdannede frugter i jazz-behandling kan skyldes, at næringsstofferne og vandforsyningerne blev afbrudt af genrens synkopiske lydbølger, fortæller Graham Brown, forsker og gartneriudviklingschef.
Forsøget har været sat i gang som en optakt til World Cucumber Day, der er Hendrick’s forsøg på, at sætte fokus på agurken og dens herligheder. Besøg http://www.WorldCucumberDayExperiment.com, hvis du vil være en del af World Cucumber Day-eksperimentet og gro eller adoptere en agurk.
Kasper Mundt-Nielsen