Da Nestlé lancerede den nye YES!-snackbar i Danmark, var det som et led i et skridt på vejen mod en fremtid hvor al emballage til fødevarer i koncernen skal være genanvendelig.
– YES!-snacks er indpakket i genanvendeligt papir og er fyldt med naturlige ingredienser. Det er en udvikling, vi gerne vil være med til at drive, og som forbrugerne efterspørger – både hvad angår plastfri emballage og fokus på naturlige ingredienser, siger Nestlé Danmarks landechef, Henriette Kjær Schmidt.
Barerne blev lanceret i slutningen af tredje kvartal, og de er blevet taget godt imod af forbrugerne, bl.a. ved forbrugertests.
– Danske forbrugere kræver mere naturlige og bæredygtige muligheder, når de vælger en snack, både hvad angår ingredienser og emballage. Vores YES!-barer opfylder begge dele. Vi er glade for at introducere YES!-snackbarer på det danske marked for at tilbyde vores forbrugere en lækker og miljøvenlig række snacks i seks smagskombinationer, udtalte Torben Rasmussen, Business Executive Officer for Confectionery, Dairy & Food hos Nestlé, da de tidligere på måneden lancerede den nye snackbar emballeret med genanvendeligt papir.