En idé udviklet af studerende på DTU forvandler letfordærveligt, daggammelt overskudsbrød til langtidsholdbar, bæredygtig pasta. Idéen er udviklet for Det Runde Bord – en organisation, der bespiser socialt udsatte med overskudsmad og derved også reducerer madspild. Idéen er blevet til på et kursus i innovation, som bl.a. bliver undervist af forskere fra DTU Fødevareinstituttet.
De seks DTU studerende har opfundet en opskrift på pasta lavet med 50 % daggammelt brød, mel og æg. Produktet hedder Pasta di Pane, som er italiensk for brødpasta. Først bliver brødet kigget efter for at sikre, at det er fri for mug, som ellers kan risikere at gøre folk syge. Den færdige pasta bliver tørret eller frosset, hvorved den får en meget lang holdbarhed. De studerende har beregnet væksten af mikroorganismer i produktet for at sikre, at pastaen uden problemer kan spises indenfor holdbarhedsperioden.
Pastaen har flere fordele: Den indeholder færre kulhydrater samt mere protein og fedt end almindelig pasta, og så kan den reducere Det Runde Bords udgifter til indkøb af de store mængder pasta, organisationen bruger, når der laves lasagne med andre overskudsprodukter. Mens færdiglavet pasta koster op til 12 kroner per kilo, koster det hjemmelavede produkt det halve at lave.
Oliver Ørnfeld-Jensen læser til diplomingeniør i fødevaresikkerhed- og kvalitet og er en af hjernerne bag Pasta di Pane. Han har afprøvet konceptet på årets Roskilde Festival som del af Det Runde Bords indsats med at indsamle overskudsmad.
Her har han vist, at én mand på en ganske almindelig pastamaskine kan lave cirka fem kilo pasta i timen. Det Runde Bord eller en miljøbevidst virksomhed vil dog kunne skalere produktionen betydeligt op ved at ved at benytte en industriel pastamaskine
Pasta di Pane konceptet er udviklet på kurset Innovation Pilot, som er obligatorisk for DTU’s diplomingeniører. Blandt underviserne er forskere fra DTU Fødevareinstituttet, som lærer de studerende at omsætte teori til praksis til gavn for samfundet. Instituttet har netop en ambition om at udmønte forskningsresultater i innovative og værdiskabende løsninger til erhverv og myndigheder.
Bag brødpastaen står seks diplomingeniørstuderende: Arsal Zareen (Byggeri og Infrastruktur), Camilla Zimmer Svendsen (Maskinteknik), Lea Løvendahl Jensen og Maria Sejersen (Sundhedsteknologi), Mikkel Duvier Stærmose og Oliver Ørnfeld-Jensen (Fødevaresikkerhed og -kvalitet). Gruppen vil videreudvikle idéen, så pastaen kan laves endnu billigere og mere miljøvenligt ved at inkorporere overskudsfødevarer, eksempelvis saft fra frugt og grønt i stedet for æg.