Årets største festival for øl er den 25. i rækken af ølfestivaler under Danske Ølentusiaster. Op mod 14.000 gæster besøger festivalen, der er Danmarks første og største festival for øl og byder på flere end 1.000 forskellige øl fra over 200 bryggerier.
I 2001 præsenterede Danske Ølentusiaster det danske ølfolk for en dedikeret festival for øl; Ølfestival. Siden har festivalen været forbi Aarhus, Horsens, Kolding, Odense og Esbjerg, men festivalen i København har altid været den største. Årets Ølfestival er den 25. i rækken af ølfestivaler arrangeret af Danske Ølentusiaster.
– Ølfestival 2019 er mere end en festival for danske og internationale øl. Det er en fest, hvor venner, familiemedlemmer og ikke mindst bryggere mødes til nogle hyggelige dage i øllets tegn. På Ølfestival er der plads til alle; store som små. Og så er årets festival jo også et sølvbryllup. Det bliver helt sikkert en god fest, siger Klaus Rehkopff, landsformand hos Danske Ølentusiaster.
Årets festival byder på over 1.000 danske og internationale øl fra flere end 200 bryggerier. Op mod 14.000 gæster besøger festivalen, der løber over tre dage. Ølfestival 2019 byder desuden på en nyhed; Upcoming. Danske Ølentusiaster hylder de små, danske bryggerier, og Upcoming er et område for nystartede bryggerier.
Danske Ølentusiaster er en uafhængig forbrugerorganisation med 8.700 medlemmer fordelt på 51 lokalafdelinger. Siden stiftelsen i 1998 har foreningen arbejdet for et alsidigt ølmarked og udbredelsen af og kendskabet til kvalitetsøl og ølkultur.
Ølfestival 2019 afholdes torsdag den 23. til og med lørdag den 25. maj i Lokomotivværkstedet i København og forventes at tiltrække mellem 12.000 og 14.000 gæster til de over 1.000 danske og udenlandske øl fra godt 200 bryggerier.
Målet med Ølfestival er, at gæsterne får mulighed for at smage nye, spændende øl, og Ølfestival arrangeres af Danske Ølentusiaster, der afholdt den første Ølfestival i Remisen på Østerbro i København i 2001. Ølfestival har desuden været forbi Aarhus, Esbjerg, Horsens, Kolding og Odense. Læs mere på ølfestival.dk.