Nordic Organic Food Fair er Nordens største økologiske fagmesse for føde- og drikkevarer og finder sted i Malmø d. 16. og 17. november, blot en time med tog fra Københavns hovedbanegård.
Arbejder du professionelt i fødevarebranchen og har du interesse for økologi, så er det værd at overveje, om du ikke skal tage den korte vej til Nordic Organic Food Fair, der i disse dage åbner dørene til spændende føde- og drikkevarer, kokke-konkurrencer og taler fra en række fremtrædende personligheder fra branchen.
Programmet i Organic Theatre byder også på andre spændende emner, såsom initiativer der bekæmper madspild, fordelene ved urbant landbrug, stigningen af økologisk madforbrug i skolerne, og en guide til hvordan man gør storkøkkener økologiske. Førende branchedebattører og detailhandlere vil også, som i tidligere år, dele ud af deres viden og analyser af de nyeste økologiske markedstrends og rapporter.
Det er ikke nogen nyhed at den økologiske gren af fødevarebranchen er voksende, og Anne Seeberg, eventkordinator for Nordic Organic Food Fair udtaler da også, at der kun er en vej for det nordiske marked for økologi – og det er op.
– Vores tal viser, at det nordiske marked har nået en værdi op imod 4 milliarder euro, siger hun.
– 67 % af de besøgende kommer fra Danmark og Sverige, og begge lande oplever en stor og stigenede interesse for økologi, og det afspejler sig også i Nordic Organic Food Fair som er vokset 10 % i forhold til sidste år, for at imødekomme interessen i at udstille på messen, udtaler Anne Seeberg.
I reelle tal, betyder det, at der er 375 udstillere og der forventes over 4.500 besøgende, der alle vil være professionelle i fødevarebranchen.
Det er ikke for sent at tilmelde sig, og det er gratis indtil tirsdag kl. 15, se mere på http://www.nordicorganicexpo.com
Af Kasper Mundt-Nielsen