Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt det nye jointventure-selskab Nagel Liller A/S, der er grundlagt af Nagel Danmark, Liller Trans og KK Logistic. Joint venture-aftalen forventes at træde i kraft i starten af april 2017.
– Fremover vil Nagel Liller A/S varetage alle transportopgaver i Danmark for Nagel-Group og de nationale kunder, mens Nagel Danmark A/S med base i Padborg som hidtil vil være ansvarlig for den internationale transport til og fra Skandinavien”, forklarer Kim Gravesen, administrerende direktør for Nagel Danmark A/S. Ydelserne omfatter transport- og lagerløsninger inden for alle temperaturområder fra tørgods til dybfrost. Til varetagelse af denne opgave står der i afdelingerne i Vejle, Stuer, Odense og Bjæverskov i alt ca. 17.500 kvadratmeter lagerkapacitet til rådighed. Til transportopgaverne har Nagel Liller sin egen vognpark med mere end 150 trækkere og 300 trailere, ligesom der forsat indsættes selvstændige vognmænd som underleverandører.
– Grundlæggelsen af Nagel Liller A/S er et vigtigt skridt for endnu bedre at kunne imødekomme kundernes stadig stigende krav, siger Kim Gravesen.
– Særligt fødevarebranchen efterspørger hurtigere gennemløbstider, leveringer samme dag eller natleverancer – og det ved stadig kortere ordrecyklusser.
Joint venture-aftalen betyder i praksis, aktiviteterne hos KK Logistic og LillerTrans samt Nagel Danmarks nationale aktiviteter overdrages til Nagel Liller A/S. Virksomheden med sine ca. 300 medarbejdere ledes til dagligt af direktør Thomas Lindahl Christensen (Liller Trans) og adm. direktør Peter Kristian Kristensen (KK Logistic).
Kort om Nagel-Group
Nagel-Group med hovedsæde i Versmold i Tyskland har specialiseret sig i fødevarelogistik og har mere end 12.000 medarbejdere i over 120 afdelinger i 16 europæiske lande. I 2017 forventes koncernen at nå en omsætning på ca. 1,9 milliarder euro. Koncernen transporterer dagligt fødevarer som kød, mejeriprodukter, kaffe eller slik i alle sendingsstørrelser og temperaturklasser.
Kort om Liller Trans A/S
Liller Trans A/S er et familieejet transportfirma, der sin grundlæggelsen i 1939 har det udviklet sig til en topmoderne virksomhed, som i dag ejes af Thomas L. Christensen, der er tredje generation. Fra et fokus på ture mellem Odense og København, dækkes i dag fragt og distribution af køle-, fryse- og tørvarer, transport af stykgods og drift af lagerhotel til alle slags varer.
Kort om KK Logistic A/S
Lehmann Jensen, der senere skiftede navn til KK Logistics, blev grundlagt som en skibsmæglervirksomhed i 1933 på Lemvig Havn. Virksomheden råder i dag over en moderne vognpark og er en effektiv organisation, der er specialiseret sig i tørgods-opgaver.