Mens NOMA tidligere har åbnet pop-up restauranter i Japan, England, Australien og Mexico, åbner Noma nu deres første restaurant uden for Skandinavien – og så på det barske japanske marked – skriver Gourmettravveller.com.au.
Ifølge artiklen åbner restauranten under navnet Inua den 29. juni og det er chefen for Nomas udviklingshold, den 34 årige tyskfødte kok Thomas Frebel, der skal stå i spidsen for restauranten.
Restauranten har 60 sæder, og befinder sig på 9. sal af Fujimi bygningen i bydelen Chiyoda, nær det kejserlige palads i det centrale Tokyo. Maden bliver inspireret af Nomas danske køkken.