Embla er en ny nordisk madpris hvis formål er, at styrke den fæles nordiske madidentitet og kultur, samt at øge interessen for nordisk mad uden for Norden.
De nordiske bondeorganisationers Centralråd, som blandt andet danske Landbrug & Fødevarer er en del af, gået sammen om at etablere en ny nordisk madpris, der hylder det nordiske køkken og som uddeles inden for følgende syv kulinariske kategorier:
- Mad til børn og unge
- Maddestinationen
- Madiværksætter
- Madhåndværker
- Madkommunikatør
- Mad til mange
- Råvareproducent
Embla vil blive uddelt hvert andet år, og første gang prisen bliver uddelt bliver ved Miljø & Fødevareministeriets konference, Better food for more people i København under Copenhagen Cooking til sommer, hvor Landbrug & Fødevarer er vært for prisen.
Organisationen bag Embla skriver på deres hjemmeside, at de vil fejre dem, som slår et stort brød op. Dem, som giver os alle sammen noget at tygge på. Den, som sætter alt på et bræt og udfordrer det bestående. Dem, som sætter kulør på det nordiske køkken og gør hele det kulinariske område en tand mere fantastisk. Dem, som serverer det nordiske køkken på et sølvfad og giver os alle sammen appetit på mere.
Kriterier og uddybning af de forskellige kategorier kan findes på hjemmesiden http://www.dk.emblafoodaward.com – der er åbent for tilmeldingen ind til d. 17. april