Mandag d. 26. juni udkommer White Guide Nordic for fjerde gang. Det sker for første gang i København, hvor der samme dag bliver afholdt et nordisk trendseminar. 2017/2018-udgaven af White Guide Nordic indeholder omkring 350 restauranter fra hele Norden
Efter tidligere lanceringer i Oslo, Helsingfors og Stockholm får København sin første White Guide Nordic-lancering, der inkluderer et Nordic Forward Trend Seminar, kåringen af vinderen af White Guide Global Gastronomy Award og White Guide Nordic-gallamiddag.
2004 viste sig at være et afgørende år for den nordiske gastroscene, da 12 topkokke besluttede sig for at placere Norden på det gastronomiske verdenskort, og det nordiske køkkenmanifest blev født. En ny generation af nordiske kokke har sat deres aftryk fra New York til Hongkong og Bolivia og spredt manifestets ånd. I 2017 er hypen ovre, men indflydelsen enorm – og voksende. I hele verden ser vi manifestets principper anvendt på nationale, regionale og lokale madkulturer, der skaber en rig, varieret global gastronomi, der hjælper os at bekæmpe miljøtrusler og klimaudfordringer, og øger stoltheden over lokale råvarer og traditioner, og hvordan de kan medføre ny indsigt og nye initiativer.
– White Guide blev født samme år som Det Ny Nordiske Manifest, 2004, og vi har skubbet gastronomi fremad i samme retning lige siden; mod innovation, personlighed og bæredygtighed. Og nu, hvor det nynordiske er blevet en global tilgang til gastronomi, kan det være logisk, at White Guide også bliver global, siger Lars Peder Hedberg, White Guides’ forlægger
Global Gastronomy Award
Gastronomy forward, and gastronomy beyond er essensen af White Guides mission – og også den røde tråd for Global Gastronomy Award. I ti år har Global Gastronomy Award fejret afgørende præstationer for udviklingen af den globale gastronomi, som helt enkelt ikke ville være, hvor den er I dag, uden disse brilliante kokkes arbejde. Tidligere års prisvindere omfatter bl.a. Ferran Adriá, René Redzepi, Alain Passard, David Chang, Massimo Bottura, Magnus Nilsson og Dan Barber
Se frem til at læse mere om White Guide Nordic i Food&Drink efter sommerferien
Billetter og mere information findes på Whiteguide-nordic.com