Når man udvikler nye produkter, kan man i de tidlige stader af forløbet bruge lang tid og mange penge på at udtænke metoder til at teste blandingsprocesser før man opnår den realistiske fremstilling af produktionsydelsen, der er så vigtig før man opgraderer og foretager den fulde kapitalinvestering.
Strenometer introducerer Winkworths nyeste skud på stammen af innovative ManyMix-maskiner, en serie laboratoriemiksere til forskning, udvikling og præproduktion. Maskinen reducerer både den økonomiske risiko og produktionstiden i forbindelse med forskning og udvikling og er nærmest uundværlig for virksomheder der ønsker at styre deres F&U internt i fuld diskretion og ikke mindst at få deres produkter hurtigere på markedet.
Hidtil har ManyMix kombineret en båndmikser, en plovmikser og en dobbeltkegle-mikser i én kompakt, let og brugervenlig laboratoriemaskine. Til disse er nu føjet en Z-bladmikser så ManyMix erstatter hele fire forskellige maskiner.
Ikke alle producenter har behov for samtlige maskiner, og de forskellige kamre kan derfor tilkøbes individuelt. De leveres med standardbetjeningselementer som giver mulighed for at man i fremtiden kan udvide uden at skulle investere i en helt ny maskine.