Steve Easterbrook stopper øjeblikkeligt som administrerende direktør for McDonald’s.
Topchefen i Mc’Donalds er fortid efter, han har haft et forhold til en ansat, hvilket er imod virksomhedens retningslinjer. Det skriver Ritzau med reference til nyhedsbureauet AFP. Ifølge McDonald’s har Easterbrook udvist dårlig dømmekraft ved at indlede et forhold til en ansat:
– Easterbrook stopper i virksomheden, efter at bestyrelsen har afgjort, at han har overtrådt virksomhedens retningslinjer og udvist dårlig dømmekraft ved for nylig at have indledt et samtykkende forhold med en ansat, skriver McDonald’s i en meddelelse.
– Med tanke på virksomhedens værdier giver jeg bestyrelsen ret i, at det er tid til at rykke videre, skriver Steve Easterbrook i en e-mail ifølge nyhedsbureauet Reuters. Den nye administrerende direktør for McDonald’s bliver Chris Kempczinski, som også får en plads i virksomhedens bestyrelse.
– Den nye direktør har “den rette blanding af evner og erfaring”, der skal til for at overtage topposten i virksomheden, lyder det fra bestyrelsesformand i McDonald’s Enrique Hernandez Jr. ifølge AFP.