Landmændenes økonomi er visnet væk i sommerens tørke. Derfor vil regeringen ændre på reglerne.
Formændene for alle landboforeninger i Danmark er samlet til stormøde om tørken torsdag. På mødet vil de nyeste beregninger for landbrugets forventede tab på grund af tørken komme frem. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) deltager også i mødet. Han udtalte tidligere, at han var klar til at se på, hvordan han kan hjælpe det tørkeramte landbrug.
– Der står meget på spil for den enkelte landmand, og derfor ser vi åbent på alle forslag til at hjælpe landbruget i en helt usædvanlig situation, sagde Ellemann-Jensen.
Landbrug & Fødevarer har tidligere efterlyst hjælp til at håndtere den ekstreme tørke. Den risikerer at påføre landbruget et tab på op mod 4,5 milliarder kroner.
Det skyldes, at det varme vejr har fremskyndet høsten, og at høstudbyttet ventes at blive historisk ringe. Økologiske landmænd har eksempelvis allerede fået hjælp. Økologer har fået midlertidig mulighed for at sænke grovfoderandelen uden at miste deres økologiske status for bedre at kunne fodre de dyr, der normalt skulle spise græs på markerne.
Regeringen er klar med håndsrækning
I midten af juli modtog landmændene den første håndsrækning for at mindske konsekvenserne af tørken, og som følge af den fortsatte tørke, er regeringen nu klar med endnu en håndsrækning.
– Årets ekstreme tørke har store konsekvenser for dansk landbrug, derfor er jeg glad for, at regeringen kan støtte landmændene med yderligere tiltag. Vi vil fortsat følge situationen nøje, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Et af tiltagene er, at fristen for etablering af efterafgrøder bliver forlænget fra den 20. august til foreløbigt den 3. september, idet efterafgrøderne ikke kan spire i den udtørrede jord. Efterafgrøderne skal udlægges for at begrænse udvaskningen af kvælstof.
– Naturligvis skal vi udskyde fristen for såning af efterafgrøder, når det ikke giver faglig mening at fastholde den. Det giver ingen mening, at så i en jord hvor frøene ikke kan spire. Det skal vores regler naturligvis ikke stå i vejen for , og vi følger løbende situationen nøje, siger Jakob Ellemann-Jensen.
For at undgå en lignende situation i fremtiden arbejder Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet på at fjerne de ultimative frister for etablering af efterafgrøder fra næste år og skabe en mere fleksibel model.
Et andet nyt tiltag er, at alle landmænd får mulighed for at udså rug i de græsudlæg og græsefterafgrøder, som skal bidrage til at formindske kvælstofudvaskningen. Udover at kunne være med til at sikre foder til dyrene, vurderer Aarhus Universitet at udsåning af rug i græsudlæg og -efterafgrøder kan være med til at formindske kvælstofudvaskningen, da rugen blandt andet har lettere ved at spire under tørre forhold.
– Vi prøver at indrette miljøreguleringen af landbruget, så vi kan sikre, at der i et ekstremt år som i år er foder nok, og vi samtidig beskytter vandmiljøet. Heldigvis spiller de ønsker på mange måder rigtig godt sammen. Dermed vil jeg også gerne opfordre landmændene til at få etableret gode efterafgrøder, så snart som det er muligt, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Miljø- og Fødevareministeriet følger fortsat situationen tæt og arbejder på yderligere tiltag, som kan modvirke konsekvenserne af tørken for dansk landbrug.
Regeringen vil ændre disse regler:
• Landmændene får mulighed for at høste MFO-græsefterafgrøder.
• Fristen for etablering af alle typer af efterafgrøder bliver forlænget fra den 20. til den 3. september 2018.
• Alle landmænd får mulighed for at udså rug i græsudlæg og græsefterafgrøder.
• Ammoniakbehandling af halm tillades indtil den 31. december 2018, hvilket kan bidrage til at sikre grovfoderforsyningen til malkekvæg. Der fastsættes samtidigt afstandskrav til visse naturområder.