Ken Hygiene Systems præsenterer deres nye serie af laboratorieopvaskere, hvor der er tænkt miljø og bæredygtighed ind i opvaskerne. De nye opvaskere har nemlig et betydeligt mindre vand-, energi- og kemikalie-forbrug end tilsvarende laboratorieopvaskere af andre mærker.
Ken Hygiene Systems producerer selv maskinerne på deres egen fabrik i Broby på Fyn, og derfor kan virksomheden stå 100 procent inde for kvaliteten af deres opvaskemaskiner.
De nye maskiner hedder IQ 4, IQ 5 og IQ 6 og er alle skræddersyet til opvask af glasvarer og lignende i laboratorier. De nye laboratorievaskere har som følge af det mindre vand-, energi- og kemikalieforbrug betydeligt lavere driftsomkostninger end tilsvarende laboratorieopvaskere. Derfor er Ken Hygiene Systems laboratorieopvaskere billigere på den lange bane. Ligeledes er de nyudviklede laboratorieopvaskere også mere miljøvenlige, hvilket er af stor betydning for de laboratorier, der også lægger vægt på miljø og bæredygtighed.
Omfattende serviceorganisation
Ken Hygiene Systems råder over 40 kørende teknikere, der er placeret over hele Danmark. Serviceteknikerne er parat til at rykke ud, hvis der skulle opstå problemer med driften af opvaskerne. Teknikernes servicevogn er veludstyret og indeholder alle de reservedele og komponenter, som er nødvendig for at kunne foretage en hurtig reparation på stedet. Det er jo vigtigt, at opvasken kommer i gang igen så hurtigt som muligt.
Ligeledes er det muligt at tegne en særlig servicekontrakt, som betyder, at Ken Hygiene Systems sørger for den løbende service og vedligehold af maskinerne. Hvis man har tegnet en sådan servicekontrakt, så garanterer Ken Hygiene Systems, at deres servicefolk er på pletten og reparerer opvaskemaskinen inden for fire timer.
De avancerede opvaskemaskiner kan kobles på nettet, og det betyder, at serviceteknikerne i Broby kan logge sig ind på opvaskemaskinerne og fejlsøge. På den måde kan serviceteknikerne allerede hjemmefra løse eventuelle driftsproblemer, før de overhovedet har sat deres ben i laboratoriet. Og muligvis kan laboratoriet selv løse problemet ud fra telefonisk support fra serviceteknikerne. Alt i alt sparer det både tid og penge for laboratoriet.
Der er også tænkt ergonomi ind i de nye opvaskemaskiner. Det betyder, at personalet, som betjener maskinerne, undgår tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Ved hjælp af en trolley kan den tunge opvask køres helt hen til opvaskeren – og fra trolleyen skubbes kurvene direkte ind i opvaskemaskinen. Alt sammen hurtigt og nemt – og uden tunge løft.