E-numre spænder fra det mest harmløse røde farvestof fra en rødbede til rød farve fra nitrit og lus, der er henholdsvis kræft-og allergifremkaldende. Men et vist grundkendskab til de mange E-numre giver dig en bedre fornemmelse af, hvad du i virkeligheden spiser. Det mener Orla Zinck, cand.-brom., ph.d. og medforfatter til E-nummerbogen.
Hovedparten af de godkendte tilsætningsstoffer er harmløse, ifølge Orla Zinck. Men andre E-numre er yderst problematiske.
Ét af de godkendte stoffer, som fødevareeksperten mener, vi ikke burde sætte tænderne i, er nitrit (E 249 og E 250), der bliver brugt som konserveringsmiddel og rødt farvestof til kød.
– I samtlige dyreforsøg har det vist sig, at nitrosaminer kan give kræft, og disse stoffer kan dannes ud fra nitrit, fortæller Orla Zinck.
Man bruger nitrit i næsten alle kødprodukter i Danmark.