Nordiske kødproduktionsvirksomheder kan nu via Nemco få glæde af udstyr fra den norditalienske topproducent Grasselli, skriver Nemco i en pressemeddelelse. Nemco, der er leverandør af løsninger til den nordiske fødevareindustri, har nemlig indgået en samarbejdsaftale med Grasselli. Aftalen betyder, at Nemco nu leverer, installerer og yder service på maskiner fra Grasselli i Danmark og Sverige.
Italienske Grasselli er en velrenommeret producent af afsværingsmaskiner, afhindemaskiner og fersk kød slicere. Virksomheden er er etableret i 1974 og har over 25 aktive patenter.
– Den moderne nordiske forbruger har behov for højkvalitetskød, som er tilberedt lækkert. Det behov kan Grasselli med deres afsværingsmaskiner, afhindemaskiner og fersk kød slicere være med til at imødekomme. Dette giver Grasselli en unik position i forhold til enhver kødforarbejdende virksomhed, siger Nemcos direktør Lars Olsgaard.
Nemco skriver desuden, at de ser frem til at være med til at udvikle Grassellis produkter. Udvikling og tilpasning ske i tæt samarbejde med den enkelte kunde – til glæde for de nordiske forbrugere.