I 1977 blev isterningeposen opfundet, senere kom amerikaner-køleskabet til, men så gik udviklingen af is ellers lidt i stå. Indtil ingeniøren Kim Jensen i 2014 begyndte opfindelserne til, hvad der skulle blive verdens første håndholdte isterningemaskine.
Kim Jensens mål med hans Icebreaker Urban, er at gøre isterninger til en mere integreret del af hverdagen. Hans virksomhed havde foretaget en undersøgelse der viste, at kun omkring 13 % bruger isterninger i hverdagen, men samtidig svarede 87 %, at de gerne ville have en nemmere tilgang til isterninger i hverdagen. Det er det problem, som Kim Jensen og hans team nu mener at have løst. Løsningen er en håndholdt isterningemaskine, med en teknologi, der giver mange muligheder, da ingen før har kunnet løse problemet, der ligger i at fryse vand i en lukket boks, og frigive isen, uden at få hænderne direkte på isen.
Komfort, hygiejne og oplevelsen
Konceptet bag den håndholdte isterningemaskine er, at det skal være en nem og miljøvenlig måde at lave isterninger på – da denne isterningemaskine er 100% genbrugelig, samtidig med, at der er hygiejniske fordele i den lukkede container. Den langsigtede strategi bag teknologien er, at den håndholdte isterningemaskine skal være indbygget når du køber din fryser, hvilket øger komforten. Man kan sammenligne med, at Bluetooth før var noget man købte ved siden af sin bilradio, men nu hvor denne er indbygget i de fleste biler, har man opfyldt et latent behov – det samme er tilfældet for Kims isterningemaskine. Teknologien ville kunne adresseres til de professionelle køkkener, da der er hygiejniske fordele i den lukkede container, samtidig med, at isen kan nå længere væk fra fryseren uden at blive udsat for varme og berøring. Samtidig tager isen i Icebreakeren ikke lugt og smag fra andre madvarer i fryseren, som isterningebakker- og poser ellers kan gøre. Den tæt forseglede boks holder disse påvirkninger ude.
Patent på teknologien
Teknologien bag Kims opfindelse er nu patenteret, da denne løser det hidtil umulige problem, nemlig at vand udvider sig 9% når det fryser, og man har førhen derfor ikke kunne fryse vand i en lukket boks, uden brug af mekanik. Faktisk kan dette sammenlignes med hårde vintre i Danmark, hvor man kan døje med sprængte vandrør – for når vand fryser, vil alt der står i vejen for denne udvidelse sprænges, uanset om det så er hærdet stål. Løsningen blev derfor at fryse vandet i individuelle kamre, hvor den ene side kan ekspandere under frysningen. Derved blev udfordringen ‘kun’ at frigive isen fra dette kammer, og at lede vandet ind i dette kammer og lukke luften ud – samtidig med, at man sikrer, at der ikke er vandkanaler, hvor vandet kan fanges steder det ikke kan udvide sig.
– Det er netop også løsningerne til disse problemstillinger med fyldning, vand og luft, hvor de individuelle kamre kan klare vandets ekspansion under frysning, frigivelsen fra kamrene, som er patenteret. Derfor siger vi, at vi har en generisk patent platform for det at fryse vand i lukkede og vandtætte håndholdte beholdere, der kan dispensere is. En patent platform vi kan lave et hav af forskellige produkter på, hvor de hver især kan se helt forskellige ud og virke meget forskelligt, men de vil alle være en kombination af løsningerne på disse problemstillingerne, forklarer Kim Jensen.
Næste fase
Icebreaker er nu gået ind i næste fase, hvor Icebreaker Pop udkommer, som skal fange entusiasterne, som kan se det lækre og let tilgængelige i produktet, som kan stables og transporteres uden at kompromittere kvaliteten. Samtidig bevæger Icebreaker sig ind i fryse-brand segmentet, hvor de er i gang med at opbygge dialog og ide-udveksle med de største fryseskabs-producenter, blandt andet i Kina. Her er ideen at give licens til produktudviklingen, hvor Kim og hans team dermed kan sælge rettighederne til patentet og gøre opfindelsen til en indbygget del af vores hverdag.