Stone Grange er en af Danmarks nyere ginproducenter, som med deres særlige gin lavet på blandt andet gulerødder har fået et godt tag på gourmetens verden.
Enebær, koriander og gulerod. Flere ingredienser skal der ikke til for at lave Stone Granges serie af gin, som har taget det danske marked med storm. Manden bag destilleriet Stone Grange er kemikeren Henrik Elsner, der igennem en årrække har samlet ekspertise inden for alkoholproduktionens verden og har en række akvavitter og brandyer på samvittigheden.
– Jeg solgte min virksomhed for en række år tilbage og købte en gård i Fredensborg, hvor jeg satte vindruer med henblik på at brygge vin. Og nu er jeg jo kemiker, så det var oplagt samtidig at installere et destillationsapparat, og tilbage i 2009 begyndte jeg så med at destillere brandy. Siden har jeg haft en pæn produktion af akvavit i samarbejde med Hans Just, og i 2016 lancerede jeg så den første gin. Den hedder ELG Gin No. 1.
Friske gulerødder
Stone Grange har, siden de startede ginproduktionen, produceret fem forskellige ginner, og fælles for dem alle er, at der ikke bliver brugt andet end enebær, koriander og gulerod.
– Så vidt jeg ved, er vi de eneste i verden, der laver gin med gulerod, forklarer Henrik Elsner.
Gulerod er i familie med kvan, som er en rod, man ofte ser i gin, men kvanroden får man som hårde og tørrede stykker, og det er meget vigtigt, at guleroden destilleres frisk og på det helt rette tidspunkt. Den type gin, Stone Grange producerer, er en compound gin. Det betyder, at de destillerer hver komponent for sig. Enebær skal destilleres på en måde, koriander på en anden måde og så skal gulerødderne jo destilleres friske.
– Det er vigtigt, at guleroden høstes på rette tidspunkt, og at både gulerødder og toppe er i god stand, for de er meget vigtige for smagen. Vi bruger ikke meget gulerod i forhold til enebær, men roden er utrolig vigtig for at runde smagen af, uddyber han.
Gin med krudt i
Opskriften og fremgangsmåden er hans egen, men efter research erfarede Henrik, at hans produktion var ganske, som de gamle englændere lavede gin, der var skruet godt op for mængden af enebær.
– Der er 10 gange så meget enebærdestillat i vores gin i forhold til for eksempel en Beefeater eller en Tanqueray, og det er derfor, at når du kommer vand i vores gin, så opaliserer den. Den bliver simpelthen mælkehvid.
De store mængder enebær er vigtige for smagen, men det skaber også nogle udfordringer, og for at holde et stabilt produkt er alkoholprocenten helt oppe på 47,2 procent i fire af deres ginner. Den ene er helt oppe på 57,2 og hedder Elg Gin no. 3 – Navy Strength. Det er en gin, som på grund af den større mængde alkohol kan indeholde 30 procent flere smagsstoffer og som derfor naturligvis smager af mere.
– Navnet Navy Strength stammer tilbage fra dengang i 1800-tallet, hvor man købte rom med hjem fra Caribien, og sømændene ikke havde nogen sofistikerede metoder at måle alkoholen på. Man hældte simpelthen alkohol ud over krudt, og hvis det kunne brænde, var det proof. Heraf kommer det amerikanske begreb proof altså. Det viste sig sidenhen, at for at det var proof, så skulle det være omtrent 57 procent, fortæller Henrik, der har en lang række gode historier fra ginnens verden, som han gladeligt deler ud af.
Deres Elg Gin no. 2 er en mørk Old Tom gin, lavet på et udtræk af enebær, så man kan få en række egenskaber med, som man ikke oplever, når man blot har lavet et destillat. Udtrækket giver blandt andet tanniner, sødme og den mørke farve.
Elg Gin no. 4 er pink og har farven fra violette gulerødder, som på grund af farvestofferne fra guleroden skifter farve efter pH-værdi. Når man kommer tonicvand i, som jo er sur på grund af citronsyre, bliver den simpelthen pink. Deres sidste gin, nummer 5 i rækken, som kom på markedet til julehandelen, var en grøn julegin. Her stammer farven og smagen fra et udkog af toppene fra gulerødder, som giver et grønt og sødt udtræk – I skal ikke lede efter den i handelen, for den blev udsolgt med det samme.
Plads til nichegin
Faktisk går det så godt hos Stone Grange, at de 25.000 liter, de producerer om året, hurtigt får ben at gå på.
– De 25.000 liter, vi producerer om året, er nok til at lave en god forretning, men ikke nok til at dække kundernes efterspørgsel. Der er omkring 18.000 ginner på det europæiske marked, og der kommer hele tiden flere til. Flere distributører fortæller, at de har for meget gin til at tage vores produkter ind, men vi har alligevel fået overtalt dem med vores fyldige og gode smag, smiler Henrik, som samtidig forklarer, at der har været et skifte væk fra den klassiske ginsmag med de anerkendte Hendrick’s og Monkey 47 som de bannerførende. Den niche af gin, der smager mindre af enebær og mere af andre, er der stor interesse for, og der er masser af plads til ginner som dem fra Elg-serien.
Gin Makers Dinners
– Der er ingen tvivl om, at den interesse, der er for gin i øjeblikket, er enorm. Vi har set en hel generation gå fra bajere, til mikrobryg og dyr rødvin til nu at fokusere mere på cocktails. Jeg tror interessen er kommet for at blive, erklærer han, og det er også derfor, at Stone Grange i samarbejde med Hotel Bretagne har skabt arrangementerne Gin Makers Dinners. Her bliver der serveret en spændende menu med fokus på gin, og det er naturligvis Elg-ginnen, der er i centrum.
– Sidst serverede de seks imponerende retter, og en af dem var meget originalt et spil på fish & chips, kaldet Fizz and Chips, hvor de serverede en Gin Fizz med citron, som passede virkelig godt til. Vi deltager i middagene og rejser os op imellem retterne for at fortælle om de forskellige drinks og historien bag ginnen, og så sidder man ellers i tre til fire timer og spiser og får en god oplevelse.
Og der er rift om billetterne. Med facebookannoncering og konkurrencer har de kunnet ramme bredt, og foruden samarbejdet med det smukke Hotel Bretegne har Henrik Elsner og Stone Grange også lavet aftale med Store Kro om et arrangement – og intet tyder på, at det stopper her.
– Vi vil ud i landet med vores Gin Makers Dinners, så flere har mulighed for at støde til. Vi oplever en meget stor interesse for konceptet, slutter Henrik Elsner.