Den 18. til 20. marts præsenterer mere end 6.000 udstillere det sidste nye inden for vin og spiritus på årets store ProWein vin- og spiritusmesse i Düsseldorf. Kom med, og oplev blandt andet The New Freshness, håndværksbryg og en lang række naturvine
I en lang årrække har det været de store og tunge vine, der har domineret markedet. En gang kunne der næsten ikke være nok alkohol, sødme og fadaroma i en vin – og forbrugerne elskede det. Spåmænd har igennem de sidste ti år snakket om et paradigmeskifte: Vi vil gå fra gamle og tunge vine til unge og lette vine, og noget tyder på, at vi i år på ProWein for alvor vil kunne opleve markedet tage imod The New Freshness, som vinrevolutionen er blevet døbt. De besøgende på ProWein vil kunne opleve en række vine, der er lettere og mere livlige takket være deres lette aromaer, moderate alkoholprocenter, sprøde syre og/eller bløde tanniner. Mens The New Freshness er en reaktion på de gamle og tunge vine, er det også en udløber af den store interesse, der er kommet for økologiske vine, naturvine og biodynamiske vine.
Paradigmeskifte i vinproduktionenDer er sket et skifte i vinproduktionen hos mange vinbønder. Flere og flere benytter ikke længere kemikalier efter forgodtbefindende. Men det handler ikke kun om økologi og respekt for miljøet, men også om at ændre måden, hvorpå man producerer vinen, og hvilken type vin man ønsker at producere – nemlig den nye og friske vin. I Østrig laver de virkelig spændende vin, og her er der også flere, der har taget de biodynamiske metoder i brug. En af dem er vinmager Bernhard Ott fra Østrig, der reducerede alkoholmængden og øgede syreindholdet i hans Grüner Veltliner, da han flyttede til biodynamisk produktion.
– Jeg foretrækker mine nye vine, da de er langt mere friske og præcise i deres karakter, fortæller han.
Bernhard Ott og resten af de østrigske udstillere kan findes i hal 17.
Fokus på det gode håndværk
Hele den vindyrkende verden vil være repræsenteret på ProWein, og derudover vil man også kunne støde på intet mindre end 400 forskellige spiritusspecialiteter. Blandt de nye udstillere i år vil man kunne finde en japansk fællesstand bygget op omkring sake og en stor stand med en lang række ungarske Palinka-frugtbrandyer. Håndværksbryg, eller craft om man vil, vil også have et særligt fokus, hvor man vil kunne opleve håndværksspiritus, såsom gin, men også øl og cider. Disse herligheder er i år flyttet til hal 7.0, hvilket giver ProWein-messen endnu en hal til rådighed. Fizzz craft loungen, der er et område dedikeret til de besøgende, som til dagligt står bag baren, er i år flyttet til Same but Different-hallen, og på den måde har messen skabt et hotspot for bar- og hospitality-segmentet. Der vil i år være behov for mere plads til de økologiske vine, og man vil derfor opleve et større og mere omfattende økologisk område i hal 13. Området vil desuden omfatte et cateringkoncept – the Organic Lounge – så både den økologiske tørst og sult kan blive stillet.
Smag på vin fra hele verden
Som altid vil hele programmet være et fantastisk virvar af smagninger på de forskellige stande, og der vil desuden være i omegnen af 500 arrangementer, der varierer fra smagninger med nationalt fokus til store multismagninger med vine fra hele verden i Tasting Zone. Et andet highlight er den store Champagne Lounge, som indeholder 40 traditionsrige champagnekældre; denne herlighed finder man i Champagne-segmentet, som byder yderligere 150 forskellige labels velkommen.
Få mere information på http://www.prowein.com