Flere undersøgelser dokumenterer, at langt flertallet af forbrugerne mener, at der er for meget emballage om dagligvarerne. Men ifølge Coop er det mere end svært at få kunderne til at vælge et produkt med mindre indpakning. Signe D. Frese, der programchef for miljø og klima i Coop fortæller til Kristeligt Dagblad, at kæden blandt andet har reduceret mængden af emballage på Änglamark opvasketabs, så kassen nu er mindre. Men det har betydet, at salget er gået ned fordi kunderne går efter den pakke med opvasketabs, som ser størst ud.
Hos Carlsberg oplever man, at flere vælger dåser på trods af returflaskens lavere miljøpåvirkning.
– Vi må erkende, at bekvemmelighed ofte overstiger forbrugernes vilje til at foretage det miljømæssigt bedste valg. Øldåserne er blevet utrolig populære, fordi de er så nemme at have med. Men vi skal selvfølgelig blive bedre til at kommunikere til forbrugerne, hvad der er det mest miljøvenlige valg, siger han til Kristeligt Dagblad.
Klaus Jensen fra Aktive Forbrugere, påpeger i avisen, at producenter og detailhandel har vænnet forbrugerne til, at alting skal være nemt selvom det er dyrt og miljøbelastende.
– Forbrugerne skal vænnes til at tænke på en anden måde og til at forstå, at eksempelvis cornflakes ikke nødvendigvis er mere luksuriøse, blot fordi de både er pakket i en pose og en papæske, mener Klaus Jensen.