1. januar stiger en række kontrolgebyrer for fødevarevirksomhederne.
Fra nytår vokser den regning, som blandt andet slagterier, eksportører af levende dyr og en række fødevarevirksomheder skal betale for Fødevarestyrelsens kontrol.
Med gebyrstigningerne sikrer Fødevarestyrelsen, at alle virksomheder betaler deres andel af udgifterne ved den offentlige kontrol i overensstemmelse med statens regler. I alt får virksomhederne gebyrstigninger for omkring 40 millioner kroner i 2020. Udgifterne bliver fordelt på virksomhederne, afhængigt af, hvor meget de bliver kontrolleret.
Fra nytår får eksportører af levende dyr derudover gebyrstigninger på omkring 20 millioner kroner. Gebyrerne skyldes, at regeringen har besluttet at forlænge kontrollen med dyretransporter ud af landet. Stramningerne kommer, fordi der gennem flere år har været problemer med at overholde reglerne blandt vognmænd og eksportører.
Læse mere om gebyrstigningerne på Fødevarestyrelsen.dk.