Når danskerne sætter sig til julebordet, vil det for mange være med mad, der har dyrevelfærd i fokus, lyder det fra Dansk Supermarked, der oplyser, at de mest solgte ænder i føtex er produceret med særlig omtanke på dyrevelfærd
Den mest solgte and i Føtex er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, nemlig Oscar fritgående and, og aldrig før har så mange valgt eksempelvis kød-, æg- og mejeriprodukter, der er produceret med større omtanke for dyrenes velfærd, skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.
– Hos rigtig mange kommer julen til at stå i dyrevelfærdens tegn, og særligt vores ænder, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, hitter. Vi kan se gennem hele 2017 at flere og flere af vores kunder i føtex ser dyrevelfærd som afgørende for deres valg, når de køber ind, og det gælder ikke mindst her op til jul, hvor interessen for at købe ind med hjertet er ekstra stor, fortæller Thor Jørgensen, der er direktør i føtex.
– Vi kan faktisk se, at over 75 procent af alle de ænder, vores kunder køber, er enten anbefalet af Dyrenes Beskyttelse eller fritgående. Tendensen er helt klar. Og vi er selvfølgelig glade for, at dyrevelfærd og kvalitet samtidig går hånd i hånd, og vores Oscar fritgående and, som er vores mest solgte, udmærker sig således også i smagstest, uddyber Thor Jørgensen, der er stolt af samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse, som alene det første år har ført til et løft på 111 millioner kroner.
– Det skyldes ikke mindst kundernes lyst til at vide, hvordan dyrene har levet, men også et stigende udvalg af varer, der er produceret med omtanke for dyrene. I det kommende år kommer vi til at udvide udvalget af varer med høj dyrevelfærd yderligere, så endnu flere leverandører og producenter kommer i spil til glæde for alle, siger føtex-direktøren.
Hos Dyrenes Beskyttelse glæder man sig over, at danskerne store interesse for dyrevelfærd også slår i gennem, når de handler ind til jul og vælger juleand. Det fortæller Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse:
– Ænder og andet fjerkræ er nogle af de landbrugsdyr, som især har brug for bedre dyrevelfærd. Derfor glæder det mig meget, at forbrugerne i stigende grad også har omtanke for dyrene, når der skal købes ind til jul. Julebordet kan sagtens have god dyrevelfærd på menuen, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.