Den førende messe for ingredienser til føde- og drikkevarer er tilbage i Frankfurt med flere udstillere og arrangørerne forventer ligeledes flere besøgende end nogensinde før.
Fi Europe & Ni 2017 er et must for mange, der arbejder inden for fødevare- og ingrediensindustrien. I år fylder godt 1.500 udstillere fire messehaller i Frankfurt fra 28. til 30. november.
Med over 65.000 kvadratmeter udstillingsplads vil de mange leverandører fremvise alle tænkelige føde- og drikkevareingredienser, herunder et stort udvalg af funktionelle og økologiske råvarer.
Som noget nyt gennemføres en såkaldt Expo FoodTec Content Hub med sessioner, præsentationer og videoer fra førende eksperter om den nyeste udvikling på området.
– De besøgende forventer ekspertise og innovation, siger Brand Director Richard Joyce.
– Og for at sikre, at de ikke går glip af de mest spændende nyheder i år, har vi organiseret særlige Innovation Tours med branchens eksperter.
Som altid suppleres de mange produktpræsentationer af et omfattende konferenceprogram med emner som naturlige ingredienser, fødevaresikkerhed, proteiner, sundhed og velvære samt bæredygtig produktion.
Efter messen i Paris i 2015 vender det toårige event tilbage til Messe Frankfurt i 2017.
– Og Tyskland er det største marked for mad og drikkevarer i Europa, hvorfor Frankfurt er det perfekte sted for denne virkeligt imponerende begivenhed, fortsætter Richard Joyce, der forventer omkring 25.000 besøgende fra mere end 125 lande.
Blandt flagskibsudstillerne nævner han ADM, BENEO, Brenntag, Cargill, DSM, FrieslandCampina, Gelita, Kerry, Naturex, Roquette og Symrise, samt førende europæiske føde- og drikkevareproducenter som Barry Callebaut og Lactalis.
Fakta om Fi Europe & Ni 2017
Messen er det førende globale mødested for ingredienser til mad og drikkevarer. Her vises og debatteres den seneste udvikling inden for industrien på de voksende markeder, f.eks. naturlige og funktionelle ingredienser, salt-, fedt- og sukkerreduktion, sundhedsanprisninger, fri-for, vægttabsforvaltning, forarbejdning og emballeringsløsninger og meget mere.
Messen afholdes i år fra tirsdag den 28. november til torsdag den 30. november i Messe Frankfurt. Se mere om messerne på http://www.figlobal.com.
Danske udstillere i Frankfurt
Fødevarefokus har fået oplysning om følgende danske udstillere:
Arla Foods Ingredients Group, Chr. Hansen, Denico Food Ingredients, DLG Food Grain, Essentia (BHJ Ingredients), Eurogum A/S, European Freeze Dry, GEA, Harboe Ingredients, KMC, Lactosan, Novozymes, Original Chia Wholesale, Palsgaard, Sanovo Egg Group, Scandic Food, Scanflavour og Vestfrost Solutions.