Det skorter ikke på store fødevareoplevelser under den to dage lange madmesse i Bella Center, der finder sted onsdag d. 28. og torsdag d. 29. august.
Det er tredje gang der bliver afholdt Bite Copenhagen i Bella Center og messen vil igen i år have en international profil, med fokus på kvalitet, innovation, miljø og social ansvarlighed. Som fødevareland er Danmark et stærkt brand i international sammenhæng med gastronomi i verdensklasse, hvor madkoncepter konstant udfordrer status quo og begejstrer både danske og internationale madkendere. Og mens du vil have mulighed for at se og smage på en masse spændende produkter fra ind- og udland, er selve den gastronomiske oplevelse og fortælling midtpunktet i det, som arrangøren af Bite Copenhagen kalder Danmarks internationale madmekka.
Bocuse d’Or kandidatudvælgelse onsdag kl. 10-17
Når dørene til Bite Copenhagen åbner kl. 10. onsdag d. 28. august, kan du gå direkte til kandidatudvælgelsen af Danmarks næste Bocuse d’Or deltager. Det kommer ikke til at gå stille for sig, når de fem deltagere, Tommy Friis fra Fru Larsen, Brian Pedersen fra Atelier 85, Ronni Mortensen fra Geranium, Patrick Godborg fra Babette og Christoffer Brink, tidl. Frank i løbet af fem timer og 35 minutter skal tilberede to konkurrenceretter foran et dommerpanel anført af den tidligere guldvinder Kenneth Toft-Hansen.
Olive Oil Masterclass onsdag og torsdag kl. 11-13
Oplev to olivenolieeksperter, når de inviterer til eksklusiv show cooking, masterclass i brug- og smagning af olivenolie. De to eksperter er henholdsvis kaptajnen for det spanske kokkelandshold, Daniel Garcia Peinado og den danske olivenolie sommelier, ernæringsekspert og ejer af Olive Oil Copenhagen Christina Elver.
Mød neurogastronom Rasmus Bredahl onsdag kl. 13-14
Kom og bliv rusket i hjerne og smagsløg med sansepirrende smagsprøver. Her byder kok, foredragsholder og medforfatter til kogebogen “Neurogastronomi” på et indblik i, hvordan hjernen og smagsløg kan ændre spiseoplevelsen.
Kokkenes Kokketalent torsdag kl. 10-1430
Landets dygtigste kokkeelever skal i finalen genskabe klassiske retter med danske råvarer foran et dommerpanel, der består af bl.a. Jens-Peter Koldbeck og Per Thøstesen.
DM i Smørrebrød torsdag kl. 15-18.
Deltagerne er smørrebrødsjomfruer, kokke og måske andre, der har talent i genren, og alle kæmper på lige fod om at vinde titlen som Dansk Smørrebrødsmester 2019.
Se udstillerlisten her:
https://bitecopenhagen.dk/udstil
Se programmet her:
https://bitecopenhagen.dk/program
Der er gratis adgang for branchefolk. Billetterne kan du finde her: Bite Copenhagen