Danskernes tilsyneladende umættelige lyst til at spise burgere får både store og små aktører til se muligheder i markedet. Blandt de større aktører er Dansk Supermarked, som nu udbygger deres samarbejde med Carl’s Jr.
Den danske dagligvaregigant planlægger at åbne op mod 40 nye burgerrestauranter de kommende år rundt om i landet, skriver koncernen i en pressemeddelelse. Som tidligere beskrevet på foodwire har Dansk Supermarked en aftalen med Carl’s Jr. om at åbne burgerrestauranter i Bilka-varehuse. Det er denne aftale, der nu udvides til at gælde restauranter “med strøgplaceringer, i storcentre, ved trafikknudepunkter eller andre steder rundt om i landet”, oplyser Dansk Supermarked i pressemeddelelsen.