Taffel kartoffelchips, der fylder 60 i år, vil være CO2-neutrale i 2020 og i den proces skiftes naturgas ud med miljøvenlig biogas i chipsproduktionen.
Taffel sat sig for at minimere deres klimaaftryk, så forbrugerne kan nyde deres chips med en god smag i munden.
– Det er et helt naturligt skridt for os at ville være CO2-neutrale, fortæller Ronni Köhl-Holk, der er marketingchef hos Taffel og fortsætter:
– Vi har gang i en større, klimavenlig omstilling, der handler om at tilbyde chips på en ansvarlig måde. Og nu er vi så nået dertil, at vi har erstattet størstedelen af vores energi med biogas i vores produktion. Det er et stort og vigtigt skridt for os og ikke mindst for forbrugerne, der nu kan tænke på miljøet – uden at skulle undvære deres chips.
Cirkulære chips
I forbindelse med Taffels produktion af chips kommer der restaffald. Det bliver sendt til et anlæg, hvor det anvendes til produktion af biogas. Biogassen benyttes blandt andet til produktion af chips, da Taffel får deres energi fra samme anlæg. Restaffaldet fra biogasproduktionen bliver blandt andet brugt som gødning på de kartoffelmarker, hvor kartoflerne til chipsproduktionen kommer fra.
– Vi er stolte af at have skabt en cirkulær metode, hvor intet går til spilde, og resultatet er chips, der produceres uden at udlede unødvendig CO2, påpeger Ronni Köhl-Holk, der tilføjer,at Taffel satser på, at 100% af deres indpakning skal kunne genanvendes fra 2025.
Siden 1959
Historien om Taffel begynder med snaps. I 1959 kom de første Taffel kartoffelchips til verden hos de danske spritfabrikker.
Man havde i mange år produceret snaps af kartofler, og denne omfattende kartoffelekspertise kunne bruges til at gå ind i et marked, der var på vej frem: Chips. I samarbejde med særligt udvalgte avlere, der dyrkede de mest velegnede kartoffelsorter, begyndte produktionen af Taffel chips.