En kontorplads, forsøgsfaciliteter og 10 timers gratis rådgivning – med dette inviterer Bornholms Landbrug nye danske fødevare-iværksættere med ombord i øens fødevaremiljø. Vi skaber en smeltedigel for fødevareproduktion, lover initiativtagerne på solskinsøen.
Helt konkret kan Bornholms Landbrugs tilbud til fødevare-iværksætterne for eksempel indeholde støtte i dialogen med Fødevarestyrelsen omkring egenkontrolprogram, vejledning i indretning af produktionslokaler, udarbejdelse af næringsdeklarationer, engrosgodkendelse eller hjælp til skatteregnskab og bogføring for bare at nævne nogle af de typiske hurdler, man som iværksætter skal over.
Iværksætterne har samtidig adgang til mødelokaler og forplejning, adgang til net og printer/reproduktion og fast sekretariatsfunktion til modtagelse af post og telefonbeskeder.
Læs mere i LevnedsmiddelBladet i augustnummeret.