Merrild Lavazza Danmark ApS

Brug dine kafferester til julelækkerier

Kafferester lyder måske ikke som en oplagt jule-godte – men det kan det blive! Vi giver dig 5 ideer til, hvordan du kan bruge dine kafferester til at skabe julelækkerier og samtidig mindske madspild.

Jul er ofte en tid hvor vi forkæler hinanden, og ikke mindst vores gæster, lidt ekstra. Der bliver bagt, stegt og brygget i stor stil i landets kantiner, storkøkkener og restauranter.

Men hvad gør du med alle dine rester?

I miljøets (og din økonomis) tjeneste, vil vi gerne give inspiration til, hvordan du minimerer dit køkkens madspild ved at bruge kafferesterne til stemningsfulde jule-godter.

Her får du 5 ideer til julelækkerier med kafferester:

Hvide snebolde

HVIDE SNEBOLDE

Med mørk indre af kaffemarcipan og svesker

Ingen december uden Konfekt. Brug en kafferest, og sæt 200 gram hakkede svesker i blød, så de lige er dækket af kaffe. Lad det trække på køl i mindst 5 timer og bland det i 200 gram marcipan og 1 dl flormelis. Tril til kugler og overtræk med hvid chokolade og tril i kokosmel. Kom evt. i forskelligfarvede små konfektforme.

 

Julechok

JULECHOK

Med kaffe og appelsin

Fejr det er advent og servér fx varme og hyggelige møde­overraskelser. Kom lidt kold kaffe op i et krus og top op med varm chokolade og appelsinvendt fløde øverst. Kom evt. en kanelstang i som stemningsgivende rørepind.

 

Kaffekrydret marinade

KAFFEKRYDRET MARINADE

Velegnet til julegris

Lad det smage af jul. Brug kaffe som smagspift i marinader til pensling af fx jule­koteletter eller julestege. 2 kg egner sig fint til at blive penslet i en marinade af 1 liter kaffe, 1 spsk. grov sennep, 1 hakket løg, 2 spsk. brun farin, 2 tsk. fennikel, 2 tsk. stødt anis og 2 spsk. chiliolie. Marinér eller pensl kødet undervejs i stegeprocessen. Perfekt til fx juleklassikeren grønlangkål.

 

Kaffeshake

KAFFESHAKE

Med banan og kardemomme

Brug de brune bananer og rester af kaffe til denne lækre kaffeshake. Kom 2 dl kold kaffe, 1 dl mælk, 1 spsk. kakaopulver, 1/2 tsk. kardemomme, 1 banan i skiver, 2 dadler i skiver, 1 nip salt og en håndfuld isterninger op i en blender. Blend, servér og anret med julede sugerør – og måske med et par hele espresso­bønner på toppen.

 

Pebernødde-trifli

PEBERNØDDE-TRIFLI

Med ingefær og kakao

Afsæt tid til flere hyggelige julestunder i løbet af december, og sæt fx et sødt punktum på arbejdsugen. Brug en rest pebernødder i kombi med en kafferest. Overhæld pebernødderne med kaffen, så de er helt overdækket, og kom det i bunden af et glas. Læg derpå et lag vanilje­mascarpone, der er vendt med ingefær. Kom kakaopulver på toppen eller mandarin­både. Haps for en sød­ gå­hjem­-dessert, lavet på en rest kaffe!