AGA A/S er en af de nominerede til årets FoodTech Award 2018

Foto: AGA A/S

På FoodTech kan du opleve en masse spændende produktnyheder. Oplev blandt andet de syv innovative produkter, som konkurrerer om den eftertragtede FoodTech Award.

AGA A/S er blevet nomineret med produktnyheden: ACCU-CHILL Sauce Cooling (SC) – inline direct injection sauce cooling

Lynhurtig nedkøling med indsprøjtning af flydende nitrogen
AGA A/S har udviklet et nyt system til hurtig nedkøling, nemlig Accu-chill Sauce Cooling, der direkte i produktionslinjen afkøler flydende produkter ved hjælp af injektion med nitrogen.
Hurtig nedkøling af tyktflydende produkter er en stor udfordring, for nedkølingen hæmmes ofte af en dårlig varmeovergang mellem produkt og køler. Det innovative ved Accu-chill er, at nedkølingen sker ved direkte injektion af flydende nitrogen i en kontinuerlig proces. Det er en kendt teknologi, at man kan foretage en hurtig opvarmning ved injektion af damp, men ved at tænke ud af boksen og injicere flydende nitrogen i stedet, får man en meget hurtig nedkøling.

Læs mere om produktnyheden her eller mød AGA A/S på stand L9240

Se alle produktnyhederne på FoodTech den 13.-15. november 2018 i MCH Messecenter Herning. Du kan hente din fribillet til FoodTech 2018 her

Om Produkt News & Award:
Forud for messen har alle udstillere haft mulighed for at indsende deres produktnyheder til en fagjury, som bedømmer produktet med én, to eller tre stjerner. I år er 59 produkter blevet godkendt – heraf er otte produkter blevet tildelt de famøse tre stjerner. Ud af disse er syv blevet nomineret til FoodTech Award – en award som gives til den mest innovative og perspektivrige nyhed.