ABInbev, der er verdens største bryggeri, med hovedsæde i Belgien, har solgt for 178 milliarder kroner i første halvår af 2019, hvilket er en stigning på seks procent sammenlignet med samme periode i 2018. Det skriver Ritzau med henvisning til viser selskabets regnskab, der blev offentliggjort 25. juli.
De mest kendte ølmærker i koncernen er Budweiser og Corona samt Stella Artois, Beck’s og Leffe, men samlet er der over 500 forskellige slags drikkevarer på hylderne.
ABInbev er verdens klart største bryggeri efter købet i 2016 af SABMiller, der på daværende tidspunkt var verdens næststørste bryggerigruppe. Prisen lød på knap 700 milliarder kroner. I dag er Heineken er nummer to på listen efterfulgt af Carlsberg.
Den positive udvikling i omsætning og overskud tilskriver bl.a. en god udvikling i Europa samt i Mexico, Sydafrika, Nigeria, Australien og Colombia. Bryggeriets driftsoverskud er voksede med cirka 11 procent til 57 milliarder kroner i årets første halvdel.
Som hos Carlsberg er det øget fokus på bæredygtighed og miljø, og i regnskabet fremhæves, at man er halvvejs ved at nå sit mål om, at alt strøm, bryggeriet køber, skal komme fra vedvarende energi i 2025.
Heineken er ramt af færre soltimer i Europa
Færre soltimer over Europa i årets første seks måneder kan aflæses direkte i ølproducenten Heinekens regnskab. Her går verdens næststørste ølproducent frem på stort set alle andre markeder end hovedmarkedet Europa.
Det er en af årsagerne til, at Heineken skuffer de forventninger, som analytikere på området havde til regnskabet, skriver Ritzau.
Selskabet har tjent lidt over 13 milliarder kroner i første halvår, hvilket er cirka en milliard mindre end ventet. Det skyldes blandt andet, at omsætningen skuffer med flere hundrede millioner kroner.
Heinekens hovedmarked er Europa, og her er volumen faldet med 1,5 procent i det første halvår.
Modsat flyder øllet i en lind strøm på det asiatiske marked, hvor Heineken til sammenligning har øget sin volumen med over 10 procent. Også i Mellemøsten, Østeuropa samt Nord- og Sydamerika er der fremgang at spore i salget af Heineken.
Selv peger Heinken på, at tilbagegangen i Europa blandt andet skyldes, at man sammenligner salget med sidste år, hvor usædvanligt mange solskinstimer hjalp tørsten efter Heineken-øl på vej.
– I Europa fik kvartalet en god start i april på grund af placeringen af påsken, men blev senere dæmpet af dårligt vejr og et udfordrende sammenligningsgrundlag, skriver Heineken i sit regnskab. Heineken fastholder sine forventninger til hele året. Det betyder, at blandt andet juli og august skal levere en bedre indtjening, oplyser Ritzau.