Arla Foods er ifølge avisen The Australian en af flere bejlere til Australiens største mejeriselskab, Murray Goulburn. Avisen mener, at Arla ved at overtage Murray Goulburn, eller dele af det, kan få bedre fodfæste på de asiatiske markeder.
The Australian skriver, at selskaber fra “nær og fjern” ventes at lægge bud på hele eller dele af mejerigruppen. Tankegangen er, at et salg af Murray Goulburn skal ske hurtigst muligt, skriver avisen. Men i Danmark afviser Arla rygterne.
– Vi kan afkræfte disse rygter, skriver chefen for ekstern kommunikation ved Arla, Theis Brøgger, i en kort kommentar til Ritzau.