Ca. 1 million køleskabe med det verdensberømte Red Bull-logo skal nu forbindes af AT&T. En Internet of Things (IoT)-løsning skal fremover gøre Red Bull i stand til at bevare overblikket over udbud og efterspørgsel på deres drikkevarer i hele verden.
Data skal bruges til at sikre, at drikkevarerne i køleskabene altid er kolde og klar til kunderne, og alarmer i køleskabene gør, at der ikke længere skal sendes medarbejdere ud for at tjekke status på alle enheder, og præcise data fra det enkelte køleskab viser både performance, temperaturstatistik og geografiske data.
Data vil også give indsigt i kundefrekvens via aktiviteten i køleskabenes døre. Hver gang køleskabet åbnes og lukkes, kan der sendes vigtig information videre.
– Vores samlede løsninger hjælper med at overvåge og analysere det globale marked for drikkevarer i næsten real-time, forklarer CEO Thaddeus Arroyo, AT&T Inc., der mener, at løsningen er et godt eksempel på samarbejde og innovation, der skaber værdi for kunderne.