Nethandelsgiganten Amazon vil købe supermarkedskæde for over 13 milliarder dollars.
Handelsplatformen Amazon har budt 13,7 milliarder for aktierne i supermarkedskæden Whole Foods Market, skriver de internationale nyhedsbureauer fredag.
Whole Foods Market er mest kendt økologiske produkter og for ikke at sælge madvarer med såkaldt kunstige ingredienser.
– Millioner elsker Whole Foods Market, ganske enkelt fordi de tilbyder den bedste naturlige og økologiske mad, lyder det fra Amazons CEO Jeff Bezos.
Han kommer ike nærmere ind på om fødevarene fra supermarkedet fremover også skal distribueres via Amazons gigantiske globale netbutik, der ifølge Ritzau har en markedsværdi på 460 mia. dollar før købet af Whole Foods Market.
Handlen skal godkendes af aktionærer og konkurrencemyndigheder, men hvis den går i orden, overtager Amazon ifølge Ritzau 87.000 ansatte fordelt på 460 butikker i USA, Canada og Storbritannien, der sammenlagt omsatte for 16 mia. dollar i 2016.