Fiskefabrikken i Qasigiannguit, der i dag har 85 ansatte, skal bruge yderligere 20-30 medarbejdere for at kunne udvide sin produktionskapacitet med videreforarbejdning af råvarer til december 2010, skriver grønlandske “Webavisen”. For at styrke ledige grønlænderes muligheder for ansættelse i fiskefabrikken, skal der arbejdes på flere fronter. Der skal ydes en charmeoffensiv og rekrutteres arbejdsstyrke fra andre kommuner, der har ledighed og muligheden for at få tilskud fra mobilitetsfonden. Fabrikken bearbejder primært hellefisk og krabber.