Hvordan styrker man fødevarefortællingen på Lolland-Falster, og hvordan kan den medvirke til at styrke turisme?
Kan en egn blive kendt på en is lavet af overskuddet fra en hybenproduktion? Og kan en fødevareproducent finde en niche baseret på nye produkter lavet af kikærtevand? Det er nogle af de mange spørgsmål, som studerende på to uddannelser vil præsentere svaret på den 9. maj, på Absalon Capus i Nykøbing F, hvor de inviterer interesserede samt professionelle inden for turisme, fødevarer og erhvervsudvikling til at være med.
Når man studerer på en uddannelse inden for fødevarer eller oplevelsesøkonomien, så er drømmen som oftest at lave projekter, der kan bruges til noget i praksis. Så når 100 kloge hoveder fra uddannelserne ”Leisure Management” i Nykøbing Falster og Roskilde samt ”Ernæring og Sundhed” i Sorø lægger hovedet i blød, så kan der ske noget, som kan flytte en hel industri og medvirke til nye oplevelser for madturister. Siden februar har de studerende arbejdet på en række konkrete opgaver, som de har fundet i samarbejde med forskellige fødevarevirksomheder og -aktører, og det er der kommet rigtigt mange løsningsforslag ud af, som nu skal præsenteres for de deltagende virksomheder på Engestofte Gods i Maribo. Det sker onsdag den 9. maj, hvor også et dommerpanel vil være til stede for at præmiere de bedste løsningsforslag.
Fokus på innovation og genanvendelse
Projektet kaldes ”FoodDays 2018” og er et samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon, Lolland – og Guldborgsund Kommuner samt Væksthus Sjælland. Projektet er gennemført for at styrke de studerendes fokus på innovation og erhvervsudvikling samt hjælpe til, at der skabes værdi og netværk mellem lokale fødevarevirksomheder, -aktører og de studerende.
– Og kunne projektet ende med, at der sås et frø til et projekt, der ender med at blive realiseret i praksis, så er vi nået langt, udtaler chefkonsulent fra Lolland Kommune, Claus Lyngby Petersen.
– Gennem tre innovation camps har fokus i projektet været på at skabe ny værdi for vores fødevareproducenter og -aktører, som kan medvirke til at sætte fokus på, at vi på Lolland og Falster producerer nogle af verdens bedste fødevarer – den historie vil vi gerne have, at de studerende deltager i, fortsætter Claus Lyngby Petersen.
At de studerende kommer fra to meget forskellige uddannelser har stor værdi for projektet, fortæller Michael Christiansen, der er projektleder på Ernæring- og Sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon.
– På Ernæring og Sundhed har de studerende meget fokus på sundhed, fødevarer, smag og produktion, mens man på Leisure Management har fokus på markedsføring og oplevelser. For fødevarevirksomhederne er det perfekt, fordi det er to områder, hvor de typisk har brug for nye input, siger projektlederen, der er meget imponeret over de studerendes resultater.
Produktudvikling i front
Det er de lokale virksomheder og aktører, der har defineret udfordringerne til de studerende. Innovationsforløbet bygger derfor bro til de udfordringer, som virksomhederne oplever i deres daglige arbejde.
– Brugen af innovation camps og hele forløbet mellem studerende og virksomheder taler lige ind i det, som der er brug for, for at vores lokale virksomheder kan vokse, ikke kun ved at udvikle nye produkter men også ved at forny eller optimere produktionsprocesser, så de bliver mere miljørigtige eller ressourceeffektive, fortæller projektleder i Agro Business Park, Heidi Høy Dyrholm, der har bidraget med den forretningsmæssige viden i projekterne.
– Det kan være en utrolig værdi for virksomhederne, at der kommer nogen udefra og betragter virksomhedens produktion med nye øjne, og med den sparring, eleverne får fra lærerne, kan der opstå helt nye potentialer, der skaber værdi for virksomhederne”, fortsætter Heidi Høy Dyrholm.
Michael Christiansen fra Absalon er enig i denne udlægning, men hæfter sig også ved at virksomhederne ofte savner nye veje til markedsføringen af deres eksisterende tilbud:
– Her kan de studerende også spille en vigtig rolle ved at komme med helt friske og fordomsfrie syn på opgaven, og det medfører meget ofte, at de får udtænkt nogle ret vilde idéer, som virksomheden måske slet ikke selv havde tænkt på, siger han.
Realiserbarhed tæller
På afslutningsdagen for projektet vil et dommerpanel vurdere de studerendes løsninger ud for forskellige kategorier. Der vil være en pris for det bedste forretningspotentiale; en fødevarepris, hvor smag især er et kriterium; en pris for det projekt, der brander et produkt eller en fødevareevent bedst samt en formidlingspris og en publikumspris. Udover æren følger en stribe gavekort på 1.000 kr. til lokale restauranter og spisesteder, som er kendetegnet ved at bruge lokale råvarer i deres menuer.
– For de studerende er det en rigtig stor ære at kunne føje en sejr i sådan en konkurrence på deres CV, og jeg tænker også, at nogle af de studerende får fornøjelsen af at opleve, at deres projekt bliver sat i søen i en eller anden form, siger Michael Christiansen, der vurderer, at de studerende gennem projektet også har en reel chance for at komme i kontakt med potentielle arbejdsgivere, så de måske selv en dag kommer til at medvirke til at realisere deres egne forslag.
Fakta om arrangementet
• Projekterne kan fx handle om: Forretningsudvikling inden for nye produkter og superfoods, afdækning af markedspotentialer for ressourceeffektivitet og genanvendelse af rest -og spildprodukter, udvikling af lokale specialiteter, udvikling af convenience produkter, udvikling af turist- og gastrooplevelser samt udvikling af virksomhedens forretningsmodel.
• Blandt de deltagende virksomheder er: Bandholm Frugtplantage, Helsetek, Sakskøbing Madhus, Restaurant Gonzalez Feilberg, Madens Folkemøde, Sydhavsøernes Frugtfestival, Madskolen i Sakskøbing og Guldborgsund Frugt/Tasting Denmark.
Indsatsen er organiseret i en bred partnergruppe bestående af: Professionshøjskolen Absalon, Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune (EU-Benefit for Regions (B4R)); Vækstaftaler i region Sjælland ViiRS & Connecting Zealand v/Agro Business Park.
– Læs mere om projektet her.